Udgivet i Skriv en kommentar

Sandplay er dokumenteret symbolterapi til børn og unge

Har du et barn, som ikke trives? I perioder kan børn og unge have ondt i livet, og have svært ved at finde ud af at sætte ord på hvad der trykker dem. 

Som forælder vil du gerne støtte og hjælpe dit barn, men kender sikkert til situationen at barnet har svært ved at formulere, hvad problemet er. Det er naturligt for børn og unge at de ikke nødvendigvis kan sige præcist, hvad der er galt.

Det kan også give knuder i forholdet til en teenager hvis man prøver at træde til som forælder – teenageren har måske ikke lyst til at dele alle problemer med sine forældre, fordi den unge er igang med en løsrivelsesproces. 

Imidlertid er det vigtigt, at børn eller unge, der har svære livsvilkår eller problemer, får støtte eller hjælp. Hjælpen er vigtig, fordi barnet risikerer at blive fanget af uløste problemer. Det kan påvirke barnets trivsel, skolegang, venskaber og familielivet. Uløste problemer kan påvirke barnets mentale sundhed og evne til at tackle verden. 

Hvad er Sandplay-terapi?

Hvis du har et barn, som kæmper med triste følelser, kan du med Sandplay ved en terapeut. Se mere her: Sandplay terapi

Sandplay er en effektiv terapeutisk metode, som især børn og unge kan blive hjulpet af. Det er en metode, som er simpel, men med veldokumenteret effekt, og bruges af terapeuter verden over. Barnet får gennem Sandplay mulighed for at udtrykke følelser og problemer på en måde, som intuitivt ligger til barnet – leg er en meget vigtigt del af børn og unges liv, også til at bearbejde traumer eller svære problemer.

Sandplay-terapi ser psyken som selvhelbredende under de rigtige forhold og betingelser. Under sandplay får barnet mulighed for at udtrykke sig symbolsk og ubevidst om følelser og erfaringer. Det  ubevidste forbindes på den måde til det bevidste. Teorien udspringer af den jungianske filosofi, men selve metoden er udviklet af den jungianske terapeut Dora Kaiff i 1950’erne.

Hvordan foregår sandplay-terapi?

Sandplay er en god terapeutisk metode til børn og unge, fordi barnet kan arbejde med problemer eller traumer, som det er vanskeligt at udtrykke med ord. Hos terapeuten vil der ofte være et bord med en sandkasse, og på reoler kan barnet vælge mellem mange forskellige figurer, som barnet sætter i sandet, bygger og leger med, mens terapeuten snakker åbent med barnet.

Gennem Sandplay kan barnet vise sig selv i symboler, og måske med hjælp fra terapeuten afprøve svære situationer, f.eks. mobning, og finde løsninger på en måde, som ligger naturligt til barnets personlighed. På den måde er sandplay en veldokumenteret metode til at barnet finder afklaring, løsninger, ro og trivsel.