Udgivet i Skriv en kommentar

Lær at leve sundere med få ændringer

Det er de færreste af os der lever så sundt, at vi ikke kan lave ændringer, som gør at vi på sigt lever både sundere men også bedre. Men for mange føles det svært at ændre sin livsstil, men i virkeligheden behøver det ikke at være så svært. Det drejer sig om at finde de vaner der er nemmest at ændre, men som også giver de største resultater. Det kan lyde uoverskueligt men det er det ikke. Du skal blot finde 1-2 til at starte med og når ændringerne er blevet til vaner går du videre og identificere 1-2 nye. Ved at gå langsomt til værks er der større sandsynlighed for at du får succes med dine ændringer og det fører også en større motivation med sig.

Spis mindre men bedre

En af mine egne helt store kæpheste er at meget af vores mad er af en kedelig smagløs standard. En af årsagerne til dette er danskernes mani med at hvis det er billigt så er det godt. Da maden ikke smager af så meget ender man med at spise mere for at få dækket behovet for smag. Eller man ender med at spise slik og andet usundt som modsat til meget sundt rent faktisk har smag. 

Det er min holdning at man skal vælge en bedre kvalitet men så spise mindre, netop fordi man får dækket behovet for smag meget hurtigere og det er de færreste af os der dagligt laver så hårdt arbejde, at vi har brug for store måltider.

Vælg de lette løsninger

Det kan virke selvmodsigende at jeg på den ene side siger du skal vælge kvalitet, men på den anden side skal vælge de lette løsninger. Med lette løsninger mener jeg ikke fastfood, men de løsninger som mange af supermarkederne i dag tilbyder. En salat bliver ikke dårligere af at du køber en færdiglavet salatblanding. Men hvis alternativet er at der ikke kommer en salat på bordet er det altid at foretrække. Mange af blandingerne består også af flere forskellige salater der er visuelle smukke, men hvis man skal have så mange forskellige salater i køleskabet, er der risiko for at de ikke bliver spist.

Her finder du de bedste gulvfirmaer hvis du har brug for at få lavet dit gulv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *